Odoo image and text block

RFID -  Radio Frequency Identification

RFID kan kaldes for en elektronisk stregkode, da teknologien har nogle af de samme egenskaber, som den traditionelle stregkode. Det betyder dog ikke at RFID-teknologien er bedre end stregkoden. 

Der er tale om to forskellige teknologier, der har forskellige anvendelsesmuligheder, som dog til tider overlapper hinanden. Med stregkode teknologi skal scanneren have visuel kontakt med stregkoden for at aflæse den, mens RFID teknologien kan aflæse tag´en uden visuel kontakt, så længe den blot er indenfor læsbar afstand.

Den læsbare afstand varierer alt afhængig af typen af RFID tag´en, hvor nogle kan læses på op til 100 meters afstand, mens andre blot har en læseafstand på ca. 10 cm. Et RFID system består af to stykker hardware, nemlig RFID tags og RFID læsere.

En RFID tag er ligesom stregkoden påhæftet det objekt, som den skal identificere og udveksle informationer om. Dette kan i princippet være en hvilken som helst genstand. RFID tag´en udveksler informationer med RFID læseren, som kan være et selvstændigt stykke hardware eller indbygget i id kort, armbånd, telefoner, transport udstyr, lagerstyring, køle udstyr m.m. Informationen der udveksles, er almindeligvis et unikt ID nummer, der bruges i den videre behandling i systemet.

Afhængig af RFID tag´en, er der mulighed for at indbygge mange forskellige data i den. En RFID tag kan være passiv eller aktiv. En passiv tag aktiveres af scanneren, så den reflekterer et signal scanneren kan læse.

En passiv RFID tag kan være en LF (low frequemcy) HF (high frequency) eller en UHF (ultra high frequence).

En aktiv tag skal være tilsluttet en strømkilde, f. eks. et batteri, hvilket gør at tag´en kan aflæses på omkring 100 meters afstand eller mere. En aktiv tag er derfor væsentlig dyrere end en passiv og benyttes derfor mere i forbindelse med mere kostbare genstande.

Er det en label RFID tag´en findes i, sker kodningen i forbindelse med at etiketten printes. Der benyttes særlige printere, der både kan foretage indkodningen og efterfølgende verificere, at det er sket korrekt. Dette sker altsammen i en arbejdsgang, så etiketten skal kun gennem printeren en gang. 

Oxford IT kan tilbyde både NFC, Mifare, 125 Khz, UHF og aktive læsere/ tags og skrivere. Heriblandt også iBeacon teknologien. Vi har også tags der kan sidde på metal.

Derudover tilbyder vi også programmering af både terminaler og printere til læsning og skrivning af tags og lagerstyring.